Nyt fra bøgernes verden: Gift, fest og kunstig intelligens

I sidste uge fik en boganmeldelse af Informations mangeårige anmelder Erik Skyum-Nielsen særdeles meget opmærksomhed på de sociale medier. Det drejer sig om en anmeldelse af romanen Giftig, som er skrevet af Johanne Mygind. Giftig er en selvstændig opfølger til den anmelderroste Kærlighedens år, der udkom i 2021. Skyum-Nielsen er ikke videre begejstret for Giftig, som han kalder en »feministisk pendant« til Kim Blæsbjergs De bedste familier. Den er »ferm« og »lettilgængelig«, for lettilgængelig, må man forstå, den er en podcast i romanform. »Sproget sitrer ikke, berører ikke« og mangler personlig stil.  De ord fik den mangeårige direktør for KVINFO, Elisabeth Møller Jensen, til tasterne på Facebook. Hun »græmmes« over Skyum-Nielsens dom. I 2021 fremhævede han Kærlighedens år som en af årets bedste bøger, nu fradømmer han samme forfatter skriveevnen, lyder det. Skyum-Nielsen tager ikke litteratur, der er skrevet af kvinder, alvorligt, sådan er opslagets essens, og siden har flere andre taget diskussionen op. Er Skyum-Nielsen en misogyn anmelder? Skal kvinder skrive smukt? Må man ikke bare skrive lige ud ad landevejen, hvis det er sådan, man vil skrive? Hvorfor skal Giftig reduceres til at være en pendant til Blæsbjergs roman? Det sidste spørgsmål kompliceres yderligere af, at Johanne Mygind nu fortæller til Zetland, at Kim Blæsbjerg åbenbart stjal hendes romanidé, efter de to havde en affære. Debatten fik mig til at tænke på det indlæg, Lars Bukdahl skrev i Weekendavisen for en måned siden, hvor han nærmest hylder sig selv for at være den eneste kritiske kritiker i Danmark, der tør skabe dårlig stemning. Uanset om man er enig i Skyum-Nielsens kritik eller ej, kan man da i hvert fald sige, at det lykkedes ham at skabe lidt røre, så Bukdahl ikke behøver føle sig alt for ensom, når han bærer kritikkens fane på egne skuldre.
 

Tag et kig ud ad dit vindue. Kan du lide, hvad du ser? Nej, vel? Det skyldes, at det er blevet november. Forleden blev jeg pjasket til på vej til arbejde, fordi to biler i rap kørte gennem en dyb vandpyt og oversprøjtede mig med pyttens beskidte indhold. Pyt med det, ville en optimist nok sige, men ikke jeg. Jeg sidder i mørket og kulden og forbander november langt væk. Men midt i min banden og svovlen er noget interessant – mystisk, måske endda - gået op for mig. Taget i betragtning af, hvor grusom en måned, november kan være her til lands, er den jo totalt overrepræsenteret i dansk litteratur. Har vi overset et november-bias? Er vi alle medskyldige i at overøse i november i ufortjent opmærksomhed? Gør vi en rose af en skurk? Vi kender alle Henrik Nordbrandts digt om årets 16 måneder, det har vist ikke været november, før en eller anden har reciteret det i en eller anden social sammenhæng, og fred være med det, i Danmark elsker vi den slags ritualer. Men se blot denne overflyvning, Lars Handesten i 2019 lavede om danske, poetiske nedslag i november. Der er magtfulde navne på den liste, fra SUT til Steen Steensen Blicher. Og så har Solvej Balle med sin internationale successeptologi Om udregning af rumfang, hvori hun som bekendt lader alle syv bind foregå i den 18. november, gjort sit for at sprede novemberpropagandaen internationalt. Det må vi, altså den litterære offentlighed, tage alvorligt. Kan vi få Danmarks eneste kritiske kritiker Lars Bukdahl med på linjen her?
 

Ingen nyheder uden en eller anden AI-skandale i litteraturbranchen, og denne måneds nyhedsbrev er ingen undtagelse. Denne gang skal det handle om det veletablerede og meget seriøse danske forlag Lindhardt og Ringhof, der ejer læringsplatformen GoTutor, som tusindvis af danske skolebørn benytter til lektiehjælp. Problemet er bare, at GoTutor åbenbart benytter AI lige rigeligt til indhold på sin hjemmeside, kunne Weekendavisen berette denne uge. Den sædvanlige slags AI-fejl, som vi efterhånden kender så godt fra fx Politiken, som når der står, at forfattere har skrevet bøger, de ikke har skrevet. »GoTutor udgiver AI-svar camoufleret som fagtekster. Det er ikke bare uambitiøst, men en hån over for de mange dygtige litteraturformidlere, som findes derude,« lyder det fra forfatter Morten Dürr til Weekendavisen. Det var blandt andet Dürrs bagkatalog, platformen ikke kunne finde hoved og hale i. Det skøreste ved alle de AI-fadæser, der skæmmer både danske medier og forlag i disse tider, er, at vi ellers skulle repræsentere en branche, et udsnit af befolkningen, der anså det at formidle som et håndværk, der ikke kan udliciteres til hvem som helst. Og slet ikke til en maskine, vi ikke har lært at betjene endnu.
 

Tro det eller ej, men det danske bogmarked har på ny overgået sig selv i disciplinen: Hvor tyndt må et grundlag være, før vi udgiver en bog? Blandt tidligere kandidater til at løbe med den pris kan blandt andet Tobias Hammans “Chopskrift”-kogebog, der udkom på Gyldendal sidste år og solgte vældig godt, nævnes, idet den simpelthen var noget så hidtil uset som en kogebog uden opskrifter. Et andet godt bud er influencer Elvira Pitzners bog Et nyt perspektiv, der udkom på Politikens Forlag tidligere i år, hvori hun 1: let ikke giver et “nyt perspektiv” eftersom hun allerede har delt alt på både TV og sociale medier og 2: simpelthen lykkes med at skrive en hel bog om de tre (!) dage, hun var i fængsel i Dubai. Hvor det værste, der skete, vel at mærke var at hun skulle tage et bad i et rum, der var så ulækkert, at hun ikke ville tage sine Chanelsko af. Nå, men vi har en ny vinder. Nu udkommer hele Danmarks kendisfrisør Dennis Knudsen nemlig med bogen Da bommen gik ned, som handler om, ja, da bommen gik ned, og han ikke nåede at komme med om bord på Molslinjen den skæbnesvangre dag i 2023. Det afløste et raserianfald hos frisøren, som endte med at smadre to færgebomme, og at han i øvrigt kørte ind i en færgemedarbejder. Den fadæse blev han idømt 40 dages fængsel for, og nu vil han fortælle sin egen historie. Jeg ved ikke, om et eneste menneske i Danmark har brug for at høre hans version af den utvivlsomt meget nuancerede fortælling, men nu udkommer den altså, og ifølge forlaget Buster Nordic, der står bag udgivelsen, kommer bogen til at være 230 sider lang. 230 sider om den dag, Dennis Knudsen ikke nåede sin færge. 300 kr. vil den koste. Tillykke, Danmark, vi gjorde det igen. Er bogmarkedet i krise? Tydeligvis ikke. I et land, hvor Da bommen gik ned kan udkomme, må der være et marked for alle slags bøger. Alle. 

Hvis du ser ekstra mange mennesker med trolleyer i metroen på vej mod Amager denne weekend, og du tror, at de nok er på vej mod lufthavnen på forsinket efterårsferie, så kan du godt tro om igen. For i dag starter årets fest for alle danske bogorme. I dag starter Bogforum, du! Og de trolleyer, du kan se i gadebilledet, er alle sammen tomme og klar til at blive fyldt med signerede eksemplarer af alt det nyeste og bedste og værste fra det danske bogmarked. Snart vil Bellacenteret fyldes af købestærke mænd og kvinder med pegefingeren klar på Mobile Pay, swipe, swipe, swipe. Bogbranchen er også en industri, og det kan mærkes i denne weekend. Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Vi elsker Bogforum! Find programmet her og se om din yndlingsforfatter dukker op. Måske du skal en tur til Amager i weekenden?