Mellem vanvid og vovemod
Efter deres succes med fortællingen om frihedskæmperen Max Manus, har de norske instruktører Espen Sandberg og Joachim Rønning kastet sig over at portrættere endnu en af Norges historiske helte, videnskabsmanden og eventyreren Thor Heyerdahl. Med udgangspunkt i hans millionsælgende bog Aku Aku: The Secret of Easter Island, tager de os med på en hæsblæsende episk rejse over Stillehavet i fortællingen om en af historiens mest dristige videnskabelige eksperimenter.
Thor Heyerdahl har altid været en eventyrer. Lige fra han var en lille dreng og forsøgte at krydse iskolde, norske søer ved at springe fra isflage til isflage. Et par årtier senere slår han sig i en periode ned på den lille paradisiske ø, Fatu Hiva i Polynesien, hvor han får en umiddelbart vanvittig indskydelse. Hjemvendt til Norge vælger han ikke, som de fleste gennemsnitlige mennesker ville have gjort det, at slå idéen ud af hovedet og genoptage sin normale, trivielle tilværelse. Han vælger derimod at dedikere de næste 10 år af sit liv på at samle etnografiske beviser for den teori, han nu er kommet til at tro på med hele sit væsen: At Polynesien i virkeligheden var befolket af rejsende fra Latinamerika