Kafka tager en bid af Twilight i ny roman
Amerikanske Karen Russell (Født 1981) har med sine kun tre publikationer allerede cementeret sig som en surreel og humoristisk stemme i den amerikanske samtidslitteratur. Hendes to forrige udgivelser, St. Lucy’s Home for Girls Raised by Wolves (2007) og Swamplandia! (2011), blander magisk realisme, sort humor og psykologiske portrætter i et vellykket miks, der har fået de amerikanske anmeldere til at spå hende en stor og lys fremtid.
I februar udkom hendes seneste værk, Vampires in the Lemon Grove. Bogen blev vel modtaget af de amerikanske anmeldere ligesom Russells forrige bøger. Vampires in the Lemon Grove er, ligesom debutbogen, en samling af mindre og større noveller der måske, måske ikke, hænger sammen. Titlen henviser til én af novellerne, hvor man følger et vampyrægtepar i krise. Her er der ikke tale om teenage-vampyrer, som man finder dem i Stephenie Meyer’s populære Twilight-serie, men et monogamt vampyrægtepar med ægteskabskrise. Det lyder umiddelbart for tosset, men er det slet ikke: I det surreelle og bizarre er iblandet vampyrernes refleksion over deres egen monster-identitet; omverdenen definerer mig som et monste