Joaquins opgør med berømmelsen?
Skuespilleren Joaquin Phoenix’ usædvanlige opførsel har vakt opsigt i det sidste halvandet år; annonceringen om at ville satse på en rap-karriere, det vildtgroende hår og skæg og opførsel på diverse talkshows, som er faldet et solidt stykke udenfor de relativt stramme rammer, ti minutter hos Leno eller Letterman dikterer. Phoenix er en af filmverdenens mest skinnende røde æbler, som tilsyneladende har valgt at lade sig selv rådne op i afsky over den verden, han er en del af.
Furoren er fortsat, også efter at det er blevet slået fast, at Phoenix i samarbejde med den talentfulde og ambitiøse skuespiller Casey Affleck (der også er Phoenix’ svoger) er i gang med et filmprojekt, ’I’m still here’, der netop har Phoenix’ nedtur som omdrejningspunkt. Ikke mindst hjulpet på vej af to retssager mod Affleck for sexchikane under optagelserne og beretninger om et temmelig kaotisk forløb undervejs i det usædvanlige familieprojekt og real life-cameos fra folk P. Diddy og Ben Stiller.
Nu har filmen så endelig fået premiere i USA, og den efterlader stadig anmelderne i tvivl om, hvor meget af Phoenix’ nedtur er virkelig, og hvor iscenesat hans ønske om et opgør med den personfiksered