Hvad skaber reel stabilitet i Egypten
Lige nu er verdens ubetingede centrum Tahrir-pladsen i Cairo. Den såkaldte ’afskedens dag’-demonstration fylder Cairos største og mest centrale plads med mennesker, der kræver virkeligt demokrati i den arabiske verdens vigtigste land og ikke er tilfredse med hverken det egyptiske regimes hiditidige svar på protesterne eller de slet skjulte angreb fra civilklædte sikkerheds- og politifolk.
Tidligere i dag viste den Arabiske Ligas generalsekretær, Amr Mousa, talsmanden for sheikhen af al Azhar-institutionen og en række andre vigtige egyptere sig blandt demonstranterne, ligesom den internationale tone over for regimet blev skærpet.
Demonstranterne fortsætter i dag deres protester på trods af blandingen af pisk og gulerod fra regimet, men endnu er det usikkert, om protesterne vil føre til de radikale forandringer, der er brug for, og om det vil føre til mere end blot udskiftningen af kransekage-figuren i et regime, der stikker langt dybere end blot Mubarak.
»Det kan føre til en eksplosion, og det er ikke i nogens interesse. Vi har brug for luft for, at at det hele ikke skal gå galt. Egypten er på mange måder et land, der er ved at gå op i limningen,« sagde Ahmed Sa