Fra tue til tue på jagt efter det ledige standpunkt
Hvorfor trives De Konservative ikke i konservative tider, spørger Christian H Skov, der er historiker og redaktør på det konservative tidsskrift Crititique. Partiet har ifølge redaktøren drønet rundt i det politiske landskab på jagt efter populære og ledige standpunkter at indtage, og på samme tid glemt hvem man selv plejede at være.
»Dette er i virkeligheden konservatismens situation og dilemma. Som tænkning træder konservatismen frem, som politik træder den tilbage. Der er med den værdikonservative vending i den offentlige debat opstået en intellektuel konservatisme, som Det Konservative Folkeparti er helt fremmed over for, hvis begreber det ikke forstår og hvis politiske mål, den som oftest rent afviser.«
>Læs Christian H Skovs analyse her
Lars Barfoed har siden analysen blev skrevet overtaget ledelsen i partiet, men har ikke været i stand til at rette op på den vælgermæssige tilslutning. I videoen til højre ses han på Segway i Hørsholm midtpunkt på jagt efter konservative vælgere.