Er erfaring vigtigere end teori?
I tidligere tider tillærte man sig et fag ved at gå i lære. Nøglen til visdom og kvalifikationer lå i at finde en ekspert, der var nået langt inden for ens felt og overbevise denne person om sit værd, sit potentiale og sit talent. Havde du succes med at bevise dette, kunne du blive taget under læremesterens vinger, og et lærlingeforhold kunne bygges på princippet om, at du som lærling tilbød din arbejdskraft i bytte mod adgang til mesterens visdom, netværk og evner.
I løbet af de seneste århundreder har vi fjernet denne tilgang i de fleste fag, og vi har sat uddannelse så meget i sit eget system, at vi næsten har afskåret denne del af tilværelsen fra resten af omverdenen. Vi har standardiseret læring via skoler og universiteter på samme måde, som vi standardiserede vareproduktion med fabrikker og maskiner. Resultatet er, at læring er begyndt at handle mere om karakterer, skalaer, trin og titler end om at blive dygtig til et fag. Sjældent er der øje for de praktiske erfaringer i et uddannelsesforløb, og selvom det ofte er muligt at kombinere sin uddannelse med et eller flere praktikforløb, så er det langt fra alle, der gør brug af tilbudet - og det er sjælde