Dokumentarer på nettet
Dokumentarer er blevet en stadig vigtigere udtryksform i de seneste år. Herhjemme har CPH:Dox-festivalen skabt et fornyet fokus på genren, DR2 har valgt at prioritere dokumentarfilmene, der engang var en kategori for de udvalgte få med en serie af fremragende dokumentarer, og dokumentarfilm får ofte regulære biografpremierer, mens formerne nedbrydes med nye eksperiementer. Talenter strømmer til dokumentarfilmene, hvor det kan lade sig gøre at lave ambitiøse film med en kompromisløshed, som er langt dyrere og sværere at realisere i fiktionsgenren. Og samtidig er der et publikum til dem, som søger herover, måske for at få noget af den seriøse refleksion på samfund, som kommercielle tv-kanaler fravælger til fordel for reality-tv og andre programkoncepter af mere eller mindre lødig karakter. I en tid, hvor folk dyrker særlige interesser og hobbyer med en ihærdighed og ekspertise, der gør brede kultur- og samfundsprogrammer dybt irrelevante, er dokumentarerne ofte det eneste tv-medie, hvor man rent faktisk bliver både en oplevelse og en indsigt rigere.
Man kan heldigvis også se mange af dem på nettet, når CPH:Dox ikke lige er i byen, der er en spændende premiere, eller man ga