Det skal du se på CPH:DOX
Hong Kong Trilogy
Den er blevet lunkent modtaget i de internationale medier, siden den fik verdenspremiere i Toronto i september, og Hong Kongs egen avis, South China Morning Post, kalder den for ujævn og forvirrende. Så hvorfor skal man spendere penge på det ellers længe ventede crowdfunding-projekt Hong Kong Trilogy? Fordi Hong Kong lige nu er en af de mest interessante metropoler i verden. Byens politiske puls begynder med stadig højere tempo at ligne den, der flyder ud fra det kinesiske kommunistpartis hovedkvarter i Beijing. De unge raser, men bliver igen og igen slået tilbage af Hong Kongs magtapparat. Det ved den 19-årige Joshua Wong, som udadtil blev ansigtet på demonstrationerne i efteråret 2014. I disse dage bliver han revet ind og ud af retsbygningerne i Hong Kong. Går alt som ventet, bliver han sendt i fængsel. Og han kommer ikke ud før end om fem år. Christopher Doyles Hong Kong Trilogy er måske ikke den perfekte film, men den er en del af noget større. Den er en del af en mosaik, en storby, en bevægelse, som vi med sikkerhed kommer til at høre mere fra – inden Kina lægger låg på.
Cinemateket: 09/11, kl. 21.45