Det skal du læse i weekenden
Det er en hårdlivet misforståelse, at det politiske domæne er 'rationelt', mens forstyrrende og tvetydige følelser hører til i privatsfæren. Problemet med misforståelsen er, at følelser ofte bruges som led i kontrollen over bestemte grupper eller individer, på måder der giver sig ud for at være naturlige og apolitiske. Betragt noget så tilsyneladende apolitisk som sorgen over at miste, eksempelvis. Det er noget, alle kan forstå er vanskeligt, og som skal bearbejdes. Sorgen skal erstattes med noget andet, og her står et ocean af klichéer og velmenende råd til disposition for at hjælpe sorgprocessen et sikkert sted hen. Men hvad hvis det, du har tabt, er kontrollen over din krop? Eller retten til at være i et fællesskab, der lever synligt og uden skam? I essayet My Lost Body skriver Christina Crosby om pludseligt at leve i en handicappet krop i en verden af stærke kroppe, om sorgens promiskuitet og AIDS-epidemiens melankoli. Og hun forsvarer en forståelse af sorg og tab, der opildner til modstand og ikke passivitet.
Hvis man op til flere gange har stirret op på månen og den klare nattehim
