Det skal du læse i weekenden
Prince er død og alt det der. Det er der blevet skrevet en frygtelig masse om. Alverdens musikere, journalister med flere har givet udtryk for deres sorg, beklagelse og frustration. En »legende« er død, siger de.
Men er Prince en legende for os alle sammen? Skribent hos Jetzt.de Max Sprick siger nej: »Min musikverden vedbliver med at være den samme«. Han spørger, om hans generation, de der er født i slut-firserne, overhovedet kender betydningen af Princes musikalske indsats. Sprick kan kun tale for sig selv, og siger, at han ikke har fuldt Princes udvikling og derfor ikke ved, hvad han skal stille op med alle de mediebårne sorgerklæringer. Skal man tilslutte sig Oh-My-God-koret, eller kan man tillade sig at ignorere det?
Vil der være kunstnere, for hvem Sprick vil fælde en tåre om, lad os sige tredive til fyrre år? Nej, siger han, ingen kunster vil komme til at få en så stor indflydelse på ham, som Prince, Bowie eller andre afdøde »legender« har haft på andre. Det er teknologiens skyld, den udsætter én for konstant nye kunstnere: »Ingen vedbliver med at være prægende og spændende over et helt årti (eller flere), fordi det nye superband i mellemtiden er bleve