Det skal du læse i weekenden
I en gul patriciervilla på Frederiksberg bor den 18-årige Mahmoud Nayef. Han er en af Syriens fire millioner flygtninge, og i sidste måned flyttede han sammen med 32 andre flygtninge ind i den midlertidige flygtningebolig Solbjerg, efter at have været i Danmark i knap trekvart år. I en ny reportageserie følger Berlingske Mahmoud samt husets andre beboere for at undersøge, hvem kvarterets nye naboer er.
> Da flygtningene blev frederiksbergborgere
Til august udkommer en ny oversættelse af den brasilianske forfatterinde Clarice Lispectors samlede historier på det amerikanske forlag New Directions. I den anledning bragte The New Yorker tidligere på måneden et uddrag af bogens nyskrevne forord forfattet af forfatter og redaktør Benjamin Moser, som i øvrigt også skrev biografien Why This World: A biography of Clarice Lispector, som udkom i 2009. Lispector blev født i Ukraine i 1920, men hendes jødiske familie migrerede blot to år efter hendes fødsel