Det arabiske forårs virtuelle tidsmaskine
The Guardian er måske verdens bedste avis trykt på papir. At den måske også er verdens bedste avis på nettet, kan en lille tidsmaskine indstillet på det arabiske forår vidne om. Som en slags visuel pendent til den syrede sidste halve time i Kubricks Rumrejse 2001 trækker maskinen dig (eller du den - skidtet er nemlig interaktivt) gennem det arabiske forår, der startede den 19 december sidste år og fortsat sætter regionen på den anden ende. De forskellige handlinger - protest, politisk handling, regimeskifte og international respons - er markeret med farvede ikoner, alt mens man suser gennem det arabiske forår fordelt på lande og tid. For den grundige læser knytter alle markeringer sig til artikler i avisens database.
Det er overblik på nettet, og det er velkomment. Man finder tidsmaskinen her.