De sover i parlamentet mens bolden ruller på stadion
I går vandt Brasilien endnu en VM-kamp. Jeg elsker Brasilien inderligt og hvis det ikke var for de danske love, så havde jeg også et brasiliansk pas i lommen i tillæg til mit rød/hvide et af slagsen. Vores familie boede senest i Rio de Janeiro i 2012 og 2013, hvor jeg prøvede et liv som middelklassebrasilianer med familie og venner i alle samfundslag.
Vi vendte hjem efter Confederations Cup sidste år. Inden da nåede min kone at arbejde 9 måneder i organisationskomitéen for Confederations Cup og dette års VM. Så sagde hun stop. Arbejdsklimaet var for dårligt, dagene for lange og forretningsgangen for beskidt. Men hendes kolleger kløede på, trods modvind fra befolkningen, skyttegravskrig med FIFA og utallige korruptionsskandaler i værtsbyerne.
Der er nu fodbold-VM - copa - for fulde gardiner og man kan se, at det danske pressekorps i Rio og de danske VM-fans er totalt opslugte af energien, landet og selvfølgelig de brasilianske stjerner - specielt når de tryller foran modstandernes mål. Det er jo også fantastisk.
Men der er også andre ting oppe i medierne i disse dage. Og mange af dem går de danske mediers næse forbi. I Brasilien er de store medier nem