Dansk Folkeparti Greatest hits
Dansk Folkeparti har mistet den realpolitiske indflydelse, de har haft de sidste 10 år, men det berøver dem ikke for at markere sig på den signalpolitiske bane. Et område, hvor de er kendt for at præsentere os for guldkorn. Som eksempelvis statsstøttet peberspray til de ældre og flere bryster i videopræsentationer af Danmark. Vi er sikre på at de ikke er færdige med opfindsomme forslag, og bringer her et tilbageblik over nogle af de bedste.
Forbyd parabolerne. Efter en lang debat om ytringsfrihedens ukrænkelighed foreslog Pia Kjærsgaard, at parabolantenner skulle forbydes i Voldsmose. Al Jazeera og al Arabiya var ond indoktrinering, som det var nødvendigt at censurere.
Af med turbanen. Motoriserede turbanklædte sikher blev udnævnt til den nyeste trussel mod Danmark. Siden 1997 har sikher ifølge færdselsloven været undtaget loven om brugen af styrthjelm, når de kører på motorcykel, hvilket Morten Messerschmidt mente var 'dybt problematisk'. På trods af, at der højst bor et par tusind Sikher i Danmark, og det ikke vides om nogen af dem har motorcykelkørekort, var denne undtagelse i loven en glidebane, der skulle sættes en stopper for