»Det er vigtigt ikke at slå alle russere i hartkorn med Putin«
Hvordan bør Vesten forholde sig til Ruslands handlinger på Krim-halvøen?
Med stor alvor og brug af alt, hvad vi har af diplomatiske kanaler og politisk-økonomiske pressionsmidler over for den russiske regering. Desuden bør NATO være i beredskab over for forskellige militære scenarier. Når det er sagt, er det vigtigt ikke at slå alle russere i hartkorn med Putin/regeringen, det kan der godt være en tendens til i medierne.
Hvad betyder intensiveringen af konflikten for russisk selvforståelse?
Her er det vigtigt at skelne mellem på den ene side Putin og hans regering og på den anden side alle mulige andre forskellige slags ”russere”, fx. den intellektuelle elite, den økonomiske elite, den ”almindelige” befolkning. Der vil også være forskel på om man er ung eller ældre, bor i storby eller på landet, hvilke medier man har adgang til, og hvilken erfaring man har med verden uden for Rusland samt specifikt med Ukraine og ukrainere. Nogle vil være mere tilbøjelige til at tro på og støtte fortællingen om at russiske borgere og interesser selvfølgelig skal forsvares, andre er dybt kritiske over for den fortælling og dens farlige konsekvenser. Ma