Tages Talte Dage
I tirsdags bragte ALTAS historien om Tages Talte Dage. Her bringer vi fotografen Frederik Korfix's billedserie om samme begivenhed. Vi har haft Frederik her på siden før. Dengang tog han os med til sin barndomsby med serien Provincial. Og dengang som nu fortæller han med et udfordrende og nyskabende billedsprog. Med små noter og stille motiver lader han sine læsere bruge fantasien og skabe historien selv. Historien om Tage foregår ikke på billederne. Den foregår i vores hoveder. Og det bliver de sidste ord fra os. Resten er op til jer.
Frederik Korfix er født i 1987 og studerer fotojournalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har tidligere gået på fotoskolen Fatamorgana samt højskolen VERA, hvor han begyndte at fotografere. Serien om Tage kan også ses på hans hjemmeside.