Leigh Ledare, et al.
Leigh Ledares praksis kredser om en interesse for, hvordan vi skabes som subjekter og de sociale dynamikker, der præger menneskelige forhold. Hans værker adresserer kontroversielle emner og skildrer mennesker fra kunstnerens eget liv: Hans mor, hans eks-kone, samlere og mæcener såvel som Ledare selv, ofte i atypiske og prekære situationer.
Ledares fotografier konfronterer beskueren med foruroligende skildringer, der på provokerende vis udforsker vores grænser og rejser spørgsmål omkring identitet, begær og moral. Hans billeder er ofte smukke i komposition og farvesammensætning, og kredser om emner som sociale relationer, repræsentation og beskuelsesformer. Dermed inviterer Ledares kunst også til refleksion omkring fotografiet som medie.
Udstillingen præsenterer en lang række af Ledares fantastiske værker. Et særligt omdrejningspunkt er serien Pretend You’re Actually Alive (2000-2008), der har kunstnerens aldrende mor (eks-ballerina og senere striptease-danserinde) som model i en række til tider meget eksplicitte fotografier. Serien etablerer en tvetydig skildring af deres indbyrdes forhold.
Udstillingens nyeste værkserie An