De skotske hunde bjæffer for uafhængighed

Glasgow ligger i en dal, hvilket gør, at det kan regne flere dage i træk.

Reportage

24.03.14

Bravehearts vision kan blive virkelighed; Skotland kan blive selvstændigt – endda helt uden at slås – når to økonomiske paradigmer mødes foran stemmeboksen. Spørgsmålet er, hvilken version af virkeligheden, skotterne vil vælge at tro på

Frederik Korfix & Tobias Havmand

Det hvide sand fra banen hvirvles op i luften og rammer publikum på deres mørke dunjakker. Den dumpe lyd af poter, der arytmisk rammer banens underlag giver genlyd på tribunen, mens folk holder vejret, og en enkelt råber. »Come on, you fuck!« Første sving rundes. Hundenes åndedræt er hektiske. Stødende. Anden langside passeres. Øjnene følger de slanke kroppe piske rundt i sandet. Andet sving rundes. Her afgøres det. Det mørkegrå væsen sætter sine sidste kræfter ind og støder sig frem. Under lampen på målstregen passerer den mørkegrå hund stregen først. Fem tætte, karseklippede mænd jubler. Rækker armene i vejret og skriger. Men de fleste vender sig om. Ansigtet i hænderne. Fucking fuck!

Geraldine McNeill suger ligegyldigt på sin cigaret, så de små fine rynker omkring hendes mund bliver endnu tydligere. Hun trækker på skuldrene. Hun spiller ikke på hundene, men kan godt lide at komme her i ny og næ. Shawfield Greyhound Stadium er noget, der altid har fyldt i hendes familie. Også for hendes mand. Han arbejder på skibsværftet.

»Hvis Skotland får sin uafhængighed, vil jobbene blive flyttet til Australien. Det kan bedst betale sig, siger SNP, men en mass