Print artikel

Venstremand på Vesterbro

Jimmy Sindahl. Venstremand på Vesterbro
Interview
12.09.11
Jimmy Sindahl fra Venstre stiller op i segmentmæssigt fjendeland. Men han er sømand og kan godt lide frihed. Ifølge ham selv passer det perfekt til Vesterbro. Man skal bare vinkle den lidt, siger Sindahl, der er skibsfører og folketingskandidat for Venstre.

Som 16-årig tog Jimmy Sindahl ud og sejle i handelsflåden, og har siden gjort karriere til søs de sidste 20 år. Ind i mellem har han arbejdet som jord- og betonarbejder eller stilladsarbejder, når der ikke lige var en hyre på et skib. Han har også været med til at bygge Storebæltsbroen. Ligesom Helle Thorning-Schmidt er han født på Rødovre Centerets fødeafdeling, men har på trods af det fælles ophav, valgt at gå den modsatte retning i sit politiske arbejde. ATLAS har mødt venstremanden på Vesterbro.

- Hvordan er det repræsentere et parti som Venstre på Vestebro?

»Man skal vinkle den lidt. Venstre har et imageproblem. Det er noget, der skal arbejdes på. Når jeg går ned ad Istedgade, eller jeg går nede i Kødbyen, så ser jeg folk leve en liberal livsstil. De lever i virkeligheden liberalt, men de stemmer rødt. De dyrker personlig frihed, og de dyrker økonomisk frihed. De dyrker identiteten og individet. De vil gerne have tatoveringer og skille sig ud. De vil gerne have lidt kant. De unge gider ikke regler. De vil selv bestemme. Det er i virkeligheden, den vej den skal kantes. Det er den måde, man skal fange folks opmærksomhed.

Liberalisme bliver ofte forvekslet med egoisme, men det er ikke det liberale grundlag. Det er svært som ungt menneske at blive sat i bås som grådig og egoist, når du sidder på en cafe, og ser ud på nogle af de her hårde skæbner, og så samtidig sidder med en kaffe latte og en Mac. Så bliver det til en form for imagepleje at stemme rødt, for så mener man, at der er i hvert fald er et socialt element ind over. Det er i virkeligheden en misforståelse af det liberale, at du bare kæmper for din egen lykke. Det gør du også, men du kæmper i lige så høj grad for, at andre skal kunne kæmpe for deres lykke og udnytte deres muligheder, og nå så langt de vil.«

- Hvorfor er du gået ind i politik?

»Jeg er bundet af den liberale tanke. Jeg ser mig selv gennem de idealer de kæmper for, og den historie de har. Min motivation for at gå ind i politik er i virkeligheden en respekt for det demokrati, vi har. Det er jo egentlig en smuk tanke, at vi høj som lav kan gå ind og blande os. Jeg har altid været socialt orienteret, så det var en naturlig vej for mig. Jeg synes, at der mangler nogen nede fra fliserne, og jeg vil godt ind og være en del af politik og blande mig i debatten.

Hvis jeg skulle stille mig under en fane, skulle det være under den liberale fane. Dermed ikke sagt, at jeg ikke finder noget fornuftigt i de andre partier, men det har noget at gøre med, at jeg tager udgangspunkt i, hvor Danmark er nu. Havde jeg været født i Indien, og set den fattigdom eller set den ulighed, der er der, så havde jeg været rød. Der skal ske en omfordeling af goderne, hvis vi skal have, det samfund vi har.«

- Så du mener, at vi som udgangspunkt allerede lever i et socialdemokratisk samfund?

»Vi kan altid diskutere hvordan og hvorledes goderne skal fordeles, men du er inde på noget af det rigtige. Fundamentet er på en eller anden måde lagt. Nu handler det om, at folk bliver bevidste om hvilke valgmuligheder tilværelsen giver. Jeg har rejst og jeg har set fattigdom. Det er ikke fordi vi ikke har fattigdom, og vi ikke har problemer i Danmark, men man kan godt undre sig over, at der ikke er mere sult efter at føre sine egne drømme og visioner ud i livet, når du alligevel er født så heldig, som du er For du er født ret heldig, når du er født i Danmark.«

- Hvilke erfaringer fra dit arbejdsliv du tager med dig i dit politiske liv?

»Jeg har arbejdet hele mit liv, og det har givet mig en liberal tankegang om, at man via hårdt arbejde kan nå ret langt. Jeg mener at vejen til et bedre liv går via et arbejde. Hvis jeg skulle være beskæftigelsesminister, der skulle få unge i gang ville jeg sige til de unge mennesker: Du skal tage af sted med et skib og arbejde i et halvt år, og når du kommer tilbage har du et andet syn på tilværelsen. Det handler om at komme ud i verden, og se tingene fra et andet perspektiv. Du skal selv tage et valg om at komme videre.

Hvis han kom tilbage med en succesoplevelse, ville han også havde mod på andre områder i tilværelsen, og måske tage en chance på andre områder i livet. Samfundets opgave er at gøre dig stærk, og få dig til se på de muligheder du har her i tilværelsen. Jeg synes det er fedt når folk kommer ud over stepperne og får realiseret noget. Det smitter også af, når nogen får noget succes. Så tænker man, at hvis han kunne gøre det, så kan jeg også.«

- Det er efterhånden folk med en længere uddannelse, der dominerer Folketinget. Tror du din baggrund vil gøre det sværere for dig at navigere på Christiansborg?

»Jeg har mine erfaringer, som er et helt andet erfaringsgrundlag end de har og det er det som jeg vil byde ind med, hvis jeg sidder derinde og er medbestemmende. Jeg er stolt over min baggrund. Det er muligt, at jeg har nogle huller og der er nogle procedurer jeg ikke kender, men jeg mener, at vi savner nogle folk fra fliserne i folketinget. Det er er også en holdning jeg ofte møder fra folk på gaden.

Hvis de virkelig vil ryste posen, burde de stemme personligt. Hvis de mener, at der er en ’djøfisering’, skal de gå ind og stemme på et postbud eller en bagersvend. Der er ret mange sjove kandidater, hvis man gider at kigge nærmere på dem. Det må være måden og komme det problem til livs. Der kan man selv gøre noget aktivt gennem sin stemme.«