»De kæmpede som vilde«

»Sergent Vous blev skudt da han løb over marken herovre. De bar ham ind i stuen hos Hjulmager Hansen. Der holdt fru Hansen ham i hånden, mens han døde.«

Frode Jensen peger over mod et forkrøblet buskads, mens vinden hvirvler det ultrafine hvide hår op omkring den fine lyserøde hovedbund og bilerne suser forbi det forblæste vejkryds i Sønderjyllands flade terræn.
»Det ligner ikke sig selv. Der er kommet alle disse nye huse. Men hjulmagerens hus ligger der stadig. Og den tysksindede smed, selvom der er kommet en tilbygning til. Derovre lå to læhegn, som ikke er der længere. Det var der tyskerne kom til sidst,« forklarer han med en ærgrelse, som 70 års refleksion ikke har slettet fra den gamle mands tanker.
Han går over på den modsatte side af vejen, hvor et gammelt hvidt stuehus med de forsirede ord ’Hjul- og karetmager Chr. Hansen’ stadigvæk står og markerer, hvor anden deling af fodfolkspionerernes afværgekompagni 9. april mødte den invaderende tyske hær klokken fem om morgenen.

»Jeg må indrømme, at hjertet lige slog et ekstra slag, da vi så dem komme ud af skoven. Forrest var der tre panserkøretøjer, derefter to mandskabsvogne og bag dem en kolonne med l