Champagne uden bobler?

Min ven, jeg er glad for at høre fra dig. Jeg er lidt ked af, at netop du skulle blive syndebuk i en noget generaliserende generationskritik. Disse store verdensspørgsmål bør nemlig ikke lægges som en atlas-byrde på et enkelt, uskyldigt menneskes skuldre. Det er selvfølgelig et kollektivt ansvar, og mit forrige brev var blot en påmindelse om, at den gode bevægelse, skal starte i den enkelte. Med dine tankestrømme in mente, vil jeg forsøge at uddybe, hvad jeg mener netop vores unikke generation bør sætte fokus på. Det er ikke et moralsk spørgsmål om røde pandaer, modetøj eller ipads – det handler om fællesskabets grundlæggende værdier, det samfund vi baserer disse på og hvad 80’er-børnene kan bidrage med. Og så noget med champagne.

Sebastian, temaet i vores brevudveksling er jo en klassisk repetetion af historiens gang. Her står vi så igen. På det punkt hvor utallige libertinske generationer siden den franske revolution har stået – med den ene fod i frihedens gangnam style og den anden i et allerede etableret system, som kun fuldbyrdede voksne er kloge nok til at kritisere. ‘Vi’ er ikke kun ligesindede som du og jeg Sebastian, hvilket du rigtig nok påpeger, men der