Glade karakterer dræber fiktionen

David Mitchell er maksimalist: »Sagen er den, at jeg ikke har nogen selvdisciplin,« siger han til ATLAS

Interview

29.08.14

Manden bag Cloud Atlas, den engelske forfatter David Mitchell, gæstede i weekenden Louisiana Literature. Atlas tog en snak med den venlige brite om hans nye roman, The Bone Clocks, der er lige dele politisk kommentar, coming-of-age historie, litterær eksperimenteren og fantasy.

Philip Martinussen

»Det er rart ikke at blive spurgt om The Thousand Autumns of Jacob de Zoet. Det er som at tale om et gammelt ægteskab«, fortæller den engelske forfatter David Mitchell mig, da jeg mødes med ham i indre København kort tid inden, han skal optræde for anden gang på dette års Louisiana Literature i Humlebæk. Romanen udkom for første gang i 2010 og er nu oversat til dansk på forlaget People’s Press, men Mitchell er også aktuel med en helt ny roman, The Bone Clocks, der udkommer d. 2 september – en dansk oversættelse må vi indtil videre vente på. Det er dén, jeg skal tale med ham om, men først er en præsentation af romanen nødvendig. Det er noget af en omgang.

Typisk Mitchell

The Bone Clocks er på mange måder typisk Mitchell. Det amerikanske magasin Publishers Weekly lægger i sin anmeldelse ud med retorisk at spørge, om Mitchells nye roman er den mest ambitiøse roman, der nogensinde er skrevet, eller bare den mest Mitchell’ske? Den indeholder alle de litterære greb, som Mitchell er kendt for, og som mange måske vil huske fra hans million-bestseller Cloud Atlas: spring i tid og miljø, f