Verden står, men hvor længe endnu?

Man ser den her, der og alle vegne: verdens undergang. Ikke ét år uden en håndfuld spillefilm, hvor Jorden står over for altødelæggende naturkatastrofer, atommissiler, vrede aliens og meget andet.  Populærkulturen er i det hele taget et overflødighedshorn af undergangsscenarier. Men undergangen går også sin sejrsgang i politiske taler, hvor retorikken særligt i krisetider er gennemsyret af apokalyptiske udtryk. De sidste tider er i høj kurs, med andre ord. Ikke mindst i litteraturen, hvor den ene roman efter den anden på den ene eller den anden måde tematiserer undergangen. Særligt tre romaner fra det seneste års tid stikker ud i mylderet, Michelle Teas Black Wave, Thomas von Steinaeckers Die Verteidigung des Paradieses og Richard Shirreffs War With Russia. Det er dem, du skal læse, hvis du vil have apokalypse med tyngde frem for de typiske actionscener, machomænd og flotte billeder.

I Michelle Teas Black Wave lurer undergangen allerede på de første sider: »De stod midt i den apokalyptiske tid, den tittede frem blandt alle de ødelagte og efterladte ting«. Træer dør, en omfangsrig tørke tiltager, og dyrearter uddør og nye og mærkelige ops