Med kunst og litteratur skal rådne samfund smadres
D. 8. november ville Peter Weiss være fyldt hundrede år. Den tyske forfatter, dramatiker, maler og filmmager døde i 1982 og efterlod sig et betydeligt eftermæle, der både har inspireret og skabt kontrovers. Hans værker, og manden selv, blev fejret på dagen med udstillinger, foredrag og oplæsninger på universiteter, højskoler og kulturinstitutioner rundt omkring i Tyskland, men også i Sverige, der blev Weiss’ andet hjem. Weiss’ historie minder desværre om så mange andres under 2. verdenskrig: faderens jødiske baggrund, der ifølge racelovene per automatik også gjorde den dengang unge Peter Weiss til jøde, på trods af at han ikke identificerede sig som en sådan, tvang ham og hans familie til at søge tilflugt i udlandet, nærmere bestemt Sverige. Dér skrev Weiss romaner og dramastykker på både tysk og svensk, og det var dér, han primært virkede som forfatter mm., afbrudt af længere ophold i det daværende Vesttyskland i forbindelse med opsætningen af hans teaterstykker.
Siger man Peter Weiss, siger man automatisk også Modstandens æstetik, som Weiss udgav i tre bind i 1975, 1978 og 1981. Romanen, der i den danske oversættelse er på knap 900 sider, regnes for at være Weis
