Skaberkrop dræberkrop
Køns- og ligestillingsdebatten i Danmark drejer sig mest om speltmødre og –kusser, og nyfeminister som Anne-Sophie Hermansen, der breder sig ud om ligestillingen, der er nået over en form for tipping point, og nu skal tilgodese tabermændene og om man er for eller imod kønskvoter, er der sket noget andet i litteraturen.
Jeg æder mig selv som lyng bærer undertitlen Pigesind; det kommer fra Tove Ditlevsens debut, der har fungeret som et kodeagtigt forlag i Olga Ravns egne ord fra et interview i Information. Men tematisk er pigesindet også.
Her er det konstruerede og biologiske køn til forhandling. For det helt store spørgsmål er, hvordan bliver et pigesind til et kvindesind? Svaret står med stort i titeldigtet: ”DEN SOM IKKE ER EN ÆGLØSNING. MEN HVEM ER DET.”
Tekstsamlingen giver ikke ved dørene, og der er ingen entydige svar på de store spørgsmål. Bogen falder i 9 digtsuiter, hvor møder både grammatisk ubehag, reklamepigebarnet, og guldhjertet.
I Dejens grønne krystal vrider teksten sig hele tiden ud af læserens hænder. Den sparker vildt omkring sig med store bogstaver, og
