Print artikel

De bedste bøger 2011

Bøger er gode for sjælen
Studio Olafur Eliasson: An Encyclopedia
Cover til Hitch 22
Anbefaling
21.12.11
Redaktionen og faste skribenter på ATLAS deler ud af deres bedste læseoplevelser fra året, der gik. Reglerne har været simple : Vælg de tre bedste bøger - nye som gamle - læst i 2011, og gør reklame for dem så kort som muligt. Resultatet går fra Patti Smith til Christopher Hitchens, fra Platon til Malk de Koijn.

Af et internetmagasin at være er vi – redaktionen og skribenterne her på ATLAS – en bogliderlig flok. Uden bog, intet vid. Så kort kan det siges.

Redaktionens anakronistiske linje stopper heller ikke der. For hvor de fleste andre ”best of” lister, der ser dagens lys i december måned, beskæftiger sig med det bedste fra det pågældende år og altså insisterer på en relativ aktualitet, så omhandler denne liste de bedste bøger, som redaktører og skribenter har læst i år - upåagtet udgivelsesår og sprog.

Hovedparten af alle bøger er jo ikke trykt på dansk i 2011, og det føles nærmest diskriminerende kun at skulle vælge mellem det nyeste nye på så lille et sprogområde som dansk. Det er ingen skam at beskæftige sig med hverken verden eller fortiden, så længe disse har mere og bedre stof at byde på end Danmark i nutiden. Man kan læse det som en slags anti-alders- eller nationalitetsdiskriminerende kulturpolitik – en omvendt tilgang til stoffet end den, der lægges for dagen i reality tv-programmer, hvor ungdom, indskrænkethed og ideen om hellere at ville dø, end sige noget mellem linjerne synes at udgøre den hellige treenighed. Der er med andre ord bøger på denne liste, der er så gamle, at din mormor vil græmmes. Men der er også nye bøger. Og mærkelige bøger, der slet ikke er bøger, men magasiner eller sågar plader. Det er de bedste bøger, vi har læst i år.

Håber det kan være til inspiration.

-  Morten Wilhelm Scholz

 

ANDREAS ECKHARDT-LÆSSØE, litteraturanmelder hos ATLAS

Marquis de Sade : Justine (org. 1787, nyoversat til da. 2011)

Det er ikke ligefrem en ny bog, men den foreligger i en ny oversættelse. Nu endnu længere og med flere makabre seksuelle libertiner-eskapader. Alt sammen går det ud over den stakkels Justine, der bare gerne vil være dydig. Det er hylende morsomt, når munke har ikke ét, men to kamre med unge smukke piger til libertinske soireer, og når Justine gang på gang tager det åbenlyst forkerte valg. Perverst, kulsort og med Strauss-Kahn i frisk erindring.

Patti Smith : Just Kids (org. og da. 2010)

Den amerikanske drøm i 60’erne. Chelsea Hotel komplet med ny-mytiske historier om Leonard og Janis med mange, mange flere. En ung kvinde uden penge på lommen, men med hjertet brusende af kunstneriske ambitioner. Ung kvinde møder ung mand, der også er kunstner. Det lyder som en historie vi har hørt før, men hos Patti Smith dyrkes og mødes heltene på en så smuk, ærlig og poetisk måde, at det er umuligt ikke at genforelske sig.

Lars Frost : Skønvirke (2011)

Skønvirke mimer femi-krimien i formen, og vi præsenteres for en kvindelig politibetjent, der dog fyres fordi hun vejer 10 kg for meget, og en succesfuld kvinde, der myrder engangsknald, og hendes krigtraumatiserede bror, der har været i krig i USA. Måske. Det hele opløses til sidst i en sproglig dekonstruering, og noget med et rumskib. Ingen kan som Lars Frost skrive med samme vildskab og humor. Og så handler det jo om vores alle sammens velfærdssamfund.

-

ANNE MIKÉL JENSEN, kunstanmelder hos ATLAS og kvinden bag den tilbagevendende kunstguide

Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011)

Jeg vil istemme mig koret af begejstrede, forførte og bjergtagede anmeldere: Bjørn Rasmussens debutroman: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet er en fabelagtig og unik sproglig oplevelse. Den omhandler dét at skille sig ud – i Lemvig! Tonen er nærmest krigerisk og dog uendelig finurlig og virtuost krydret med (sort) humor. Det bliver ikke meget bedre på det danske 2011bogmarked.

Dexter Sinister: Bulletins of The Serving Library (2011)

Kunstner-grafiker-design-kollektivet Dexter Sinister fra NYC, der stod bag udgivelserne Dot Dot Dot, har begået en ny genistreg: Bulletins of The Serving Library. The Serving Library er en række pdf’er, der produceres løbende og ca. hvert halve år udgives som bookzine. Hvert nummer er abstrakt tematiseret og skabt i samarbejde med diverse kunst/kultur-institutioner i både USA og Europa. Man kan blive en del af The Serving Library’s Open Reading Group – og få de sidste nye artikler i sin inboks løbende. Det er skævt, det er demokratisk, det er innovativt – samt oplysende og underholdende!

Se mere her 

Patti Smith: Camera Solo (2011)

Patti Smith har udstillet sine ydmyge, poetiske og litteratur-feticherende polaroidfotos på Wadsworth Atheneum Museum of Art. Det er der kommet en rigtig fin fotobog (med interview) ud af: Camera Solo. Men læs først hendes pragtfulde bog Just Kids fra 2010, elsk hende og hendes praksis og nyd så Camera Solo – så fungerer udgivelsen som endnu et smukt lag af den fantastiske amerikaner, man ikke kan få nok af.

Studio Olafur Eliasson: An Encyclopedia

DENNIS LEHMAN, Fotoredaktør hos ATLAS

Studio Olafur Eliasson: An Encyclopedia (2008)

Man kan mene meget om Olafur Eliasson, og det gør folk så sandelig også. Én ting er dog sikkert, og det er, at manden har talent. Alene følelsen af at åbne Olafur Eliassons encyklopædi vækker dyb respekt og ærefrygt. Bogen vejer over 5 kilo og er med sine 527 sider både en introdution til og en definition af den dansk-islandske kunstner. Olafur Eliasson er stor. Hans fornemmelse for tid, rum og lys gør ham ekstra interessant for visuelt engagerede mennesker. Opslagsværket er delt op i 26 kapitler ud fra alfabetet. Hvert kapitel belyser et koncept eller et begreb som Eliassons studie i Berlin beskæftiger sig med. Bogen er samtidige en slags dagbog til de mange forskellige kunstværker, hvis skbelse beskrives i billeder, tegninger og udførlige noter.

Burn Magazine: Burn 01 (2010)

Burn Magazine er egentlig, ja, et magasin. Hvad der startede som Magnum-fotografen David Alan Harveys personlige roadtrip-blog udviklede sig i løbet af årene til et regulært online fotomagasin. I 2010 besluttede Harvey sig så for at prøve at lave en tryksag, og i september 2010 kunne man købe Burn 01. 290 siders fotografiske essays af allerhøjeste kvalitet. Harvey har lavet et udvalg af unge talenter og mesterfotografer, således at man i samme magasin kan se og læse om folk som James Nachtwey og Alex Webb side om side med Matt Eich og Alejandro Chaskielberg. David Alan Harvey har fingeren på fotopulsen og ved, hvad der rører sig. Burn 02 er netop udkommet, og hvis man ikke allerede har bestilt den, vil jeg råde til, at man straks får det gjort, da den utvivlsomt vil være udsolgt lige om lidt.

Eyrbyggja og Vatnsdæla Saga, (Vikingetiden)

I maj måned var jeg på vandretur på Island, og jeg skal ikke kunne sige, om det var naturen, luften eller noget helt tredje, men islandske sagaer var et hit. At læse om de svenske bersærkere Halle og Leikner, der blev sat til at lave en sti gennem klippegrunden (bersærkerstien) samtidig med, at man befandt sig i området, var noget helt særligt. Sagaer er en mærkelig størrelse. Logikken og dramaturgien er langt ude set fra et nutidigt perspektiv. Fx kan en viking sagtens bruge kapitel efter kapitel på at komme et problem til livs uden held, hvorefter kvalerne afsluttes på fire linjer, da vikingen drager til Norge og slår en hel familie ihjel. Punktum. Bogen indeholder desuden en masse billeder, tegninger og noter fra de forskellige kunstværker, der gennemgås – det er voldsomt imponerende

-

KRISTIAN MALLING GRANOV, Redaktør hos ATLAS med ansvar for amerikansk politik

Theodore White: The Making of the President (1960)

Whites hovedværk skildrer politiske kampagner indefra og følger en række kandidater frem til præsidentvalget i 1960. Bogen er ganske grundig, og man får lov til at komme helt ind under huden på kandidaterne og folkene omkring dem. The Making of the President dannede skole for den type kampagnelitteratur, der idag udkommer 25 udgaver af efter hvert præsidentvalg.

Mens moderne amerikansk politik måske er lidt rigeligt korrumperet af massemedier og kapitalinteresser, gør denne bog op med enhver forestilling om, at der fandtes et ædlere og mere nobelt demokrati i de gode gamle dage. Det er nærmere klicheen om de tilrøgede baglokaler og de lyssky underhåndsaftaler. Derudover er det interessant, at bogen er skrevet, før JFK blev ikoniseret og Nixon det modsatte. Man får næsten sympati med den grimme og grå Nixon, der kæmper mod den nydelige rigmandssøn, der får det hele forærende.

Eugene Sledge: With the Old Breed: At Peleliu and Okinawa (1981)

Krigsdagbog af den gamle skole. Ikke så mange analyser, men masser af blod. Eugene Sledge (i soldaterkredse kendt som ”Sledgehammer”) beskriver råt for usødet sine oplevelser som amerikansk soldat i Japan under anden verdenskrig. Bogen dannede -sammen med Robert Leckie's Helmet for My Pillow - baggrund for tv-serien "The Pacific", der har "Sledgehammer" som en af sine hovedforfatterne.

With the Old Breed: At Peleliu and Okinawa er skrevet på baggrund af forfatterens egne dagbogsnotater som han i al hemmelighed førte, mens det hele stod på, og er derfor et meget reelt indblik i dagligdagen som soldat i Stillehavskrigen. Hadet til japanerne er ufortyndet og intenst. Den smule sentimentalitet, der er plads til, er alene reserveret kollegerne ved fronten, og det bånd, der åbenbart opstår mellem mænd, der dræber og dræbes. Pointen med udgivelsen var, at hans familie skulle forstå, hvad der var foregået, og det er svært at forestille sig, at det kan beskrives bedre end her.

Walter Isaacson : Steve Jobs, (org. og da. 2011)

Denne officielle biografi udkom kort efter Steve Jobs’ død i efteråret 2011, og blev årets uundgåelige best-seller. Men den fortjener faktisk at blive læst. Første del omhandler den helt unikke tid i Californien, hvor 1960erne og 1970ernes amerikanske modkultur mødte den spirende it-revolution. Som en af første forstod Jobs, hvor vigtige computere kunne blive.

Jobs holder til det sidste fat i 70ernes holistiske tilgang til sig selv og sine produkter, men som aldrende medlem af en kultur, der proklamerede, at man aldrig skulle stole på folk over 30, får man nødvendigvis visse midtvejskriser.

Anmeldere og kommentatorer har været vilde med at understrege, hvor usympatisk Jobs fremstilles i bogen. Pointen er nærmere, at Jobs ikke anerkendte de sociale konventioner, der afgør, hvad man må og ikke må - og det kan jo i sig selv være inspirerende at læse om.

-

KRISTOFFER GRANOV, Stifter og redaktør hos ATLAS

Lene Andersen : Det åbne samfund og dets venner – et svar til Stéphane Hessel (2011)

Den skrappe filosofs pamfletlignende svar til Stéphane Hessels Indignez Vous beviser, at man kun behøver 39 sider for at sætte tingene på plads. Andersen erstatter Hessels indignation med demokratisk engagement, og demonstrerer, hvordan deltagelse i de forhåndenværende demokratiske institutioner er mere hensigtsmæssig politisk handlen end at gå ud på gaden og råbe og skrige.

Platon :  Bind 3 af den danske nyoversættelse (org. Det gamle Grækenland, da. 2011)

Tænk at skrifter med over 2000 år på bagen kan være så fulde af ånd og menneskelighed. I det prisværdige og ambitiøse nyoversættelsesprojekt af den græske filosofs samlede værker, er man nået til bind 3. Sproget er let og læsevenligt, og der er inkluderet korte indsigtsfulde introduktioner til de enkelte tekster. Velkommen til civilisationen. Den starter her.

Michael Lewis : Boomerang – the meltdown tour (2011)

Lewis’ bog om den finansielle og økonomiske krises årsager er en slags artikelsamling fra journalistens rundrejse i såkaldte meltdown economies. Bogen er skrevet i den amerikanske narrative stil, hvilket resulterer i en underholdende page turner om komplekse økonomiske sammenhænge. God formidling.

Det er nogenlunde præcis det modsatte af magasinet Cover Kids med Bonderøven og dennes unger i uld på forsiden

MADS STAGHØJ, Redaktør hos ATLAS

Norman Mailer : Kampen (Org. 1975, nyoversat til da. 2011)

Hvor Informations anmelder i en fortørnet vending udtrykte, at Gyldendals genudgivelse og nyoversættelse af Norman Mailers boksereportage Kampen forhåbentlig kun faldt sammen med Bokse-Brians comeback ved et rent tilfælde, er nærværende skribent mere pragmatisk anlagt.

Nok var Bokse-Brians comeback i alle henseender en ualmindelig sløj affære. Nok fortjener Brian Nielsen dårligt at blive nævnt i samme sætning som Muhammed Ali (beklager, Mr. Ali). Men hvis sammenfaldet mellem udgivelsen og Bokse-Brians comeback kunne skabe opmærksomhed omkring bogen i den brede offentlighed (eller bare blandt de nyrige, tarveligt klædte it-millionærer, der havde betalt for ringside), så ville det være en tiltrængt sejr for den udgave af voldens æstetik som boksningens drama hylder. 

Beskrivelsen af disse ting mestrer mesterskribenten Norman Mailer i sin reportage fra århundredets kamp, The Rumble in the Jungle, mellem Ali og Foreman i den hedengangne slyngelstat Zaire i 1974. I Kampen formår Mailer at indfange den fortælling, der kunne udkrystallisere sig omkring en boksekamp før Brian Nielsen, afbidte ører og Tysons tribal-tatoveringer: det poetiske drama, mystikken, det politiske samt boksere med intelligens.

Malk de Koijn – Toback to The Fromtime (2011)

Jeg vil ikke kaste mig ud i sproglege med og parafraseringer af genialiteterne fra Malk De Koijns sprogunivers. Det kan man nemlig ikke, uden at det falder komplet til jorden, som det er tilfældet for nærmest samtlige mediers omtale af genistregen Toback to the Fromtime. Det er fordi Malk de Koijn giver sprog (og anlægger et lydspor) til en række strømninger i samfundet, som ingen andre litterære værker tilnærmelsesvist formår at indfange i samme grad. Det er min definition på litterær originalitet, og derfor er deres plade at finde her på listen.

Javier Cercas – Salamis Soldater, (org. 2001, da. 2005)

Den spanske litteraturprofessor afdækker i Salamis Soldater et vanvittigt spændende forløb omkring borgerkrigen i Spanien (1936-1937). Den sandfærdige fortælling om den falangistiske forfatter og ideolog Rafael Sánchez Mazas henrettelse leveres i romanrammer, der gør bogen til meget mere end en historisk opremsning over en vigtig historisk tid. Skildringerne af det absurde massesammenstød falangister, anarkister, kommunister og socialdemokrater imellem er fantastisk læsning for enhver, der interesserer sig for de intense øjeblikke, hvor kunst og politisk kultur opstår og nedbrydes.

-

MARIA MARQVARD JENSEN, redaktør hos ATLAS med ansvar for bøger

Jonathan Franzen :  Frihed (org. 2010, da. 2011)

Jonathan Franzen blæser én omkuld med sine romaner. I Freedom skildrer han den amerikanske drøm om frihed gennem et hårdtslående familiedrama, der rammer lige i solar plexus. Bogen kan især anbefales som læsning i juleferien, hvor man tilbringer ekstra tid med familien. Der er stor sandsynlighed for, at ens nærmeste tager sig helt normale ud sammenlignet med Franzens karakterer. 

Miranda July: It Chooses you (2011)

Der er ingen over, ingen under eller ved siden af Miranda July, og It Chooses you er en yderst relevant overspringshandling. Bogen åbner døren til et Los Angeles, der ligger langt fra Hollywoodskiltet. Der er tale om små portrætter, der lige akkurat vækker ens nysgerrighed og får en til at trække på smilebåndet. Derudover efterlader bogen et håb om, at ens egne overspringshandlinger faktisk er dybt relevante.

Sylvia Plath: The Bell Jar (1963)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg – som bosiddende i New York – identificerede mig en smule med Esther Greenwood, da jeg først læse bogen. Hovedpersonen i Sylvia Plaths eneste roman, der som fortvivlet, ung, intelligent kvinde drager mod New York for at udfylde en praktikplads på et prestigefyldt magasin. Okay, jeg har aldrig haft en praktikplads på et magasin, men Plath beskriver en frustration og rodløshed, som jeg kan genkende på vejen til voksenlivet. Folks forventninger til en og ens egne forventninger til en selv kan være svære at jonglere. For Esther (og Plath for den sags skyld) ramler korthuset. Heldigvis finder romanfiguren (modsat Plath) en vej ud. The Bell Jar er en af de bøger, man skal have læst. Om man bor i New York eller ej. Den er - hold nu fast - skelsættende. Se det er store ord!  

 -

MORTEN WILHELM SCHOLZ, stifter og redaktør hos ATLAS

Ernest Hemingway: A Farewell to Arms (1929)

Hemingways semibiografiske beretning fra sin tid som frivillig ved den italienske front under første verdenskrig er en af verdens smukkeste og ultimativt mest ulykkelige kærlighedshistorier. Der er utallige grunde til at elske bogen, men ingen mere end Papas evne til at sige det hele med det halve. Som fx denne bekymrede stream of consciousness fra en vordende fader (håber man… åh så meget) forskanset på fødegangen velvidende, at kvinden i hans liv er i alvorlig knibe inde på fødestuen:

»Why would she die? What reason is there for her to die? There is just a child there has to be born, the by-product of a good night in Milan. It makes trouble and is born and then you look after it and get fond of it maybe«

Det lille maybe til sidst gør hele forskellen. Det er nogenlunde præcis det modsatte af magasinet Cover Kids med Bonderøven og dennes unger i uld på forsiden.

The Mini Modern Classics Box Set (2011)

I anledning af Penguin Modern Classics’ 50 års jubilæum i år sendte forlaget, med den lille pingvin i den orange sæbeboble, en vidunderlig kasse på markedet. En samling af de bedste noveller skrevet af de største forfattere gennem de sidste 100 år. Fra Joyce til Lovecraft, fra Nabokov til Woolf, fra Conrad til Beckett. Alt sammen pakket ind i et design så stramt, at man skulle tro det var lavet i 1950 i Schweiz. Hver novelle i en størrelse, så man kan have den med i baglommen, hvor end man går. Og så dufter de så dejligt af bog, når man bladrer i dem. Skulle jeg vælge mellem en Kindle og kassen, så vælger jeg til enhver tid kassen. 

Chad Harbach: The Art of Fielding (2011)

Årets succeshistorie i USA. En debutterende forfatter forsøger forgæves at få sin bog udgivet. Ingen vil, men til sidste lykkes det alligevel og mod alle odds brager bogen igennem. Det er The American Way. Chad Harbach, der har en fortid som redaktør på magasinet n+1, har med The Art of Fielding begået noget så ærkeamerikansk som en baseball bog. Det kræver nosser at gå i fodsporet på store litterære skikkelse som DeLillo, Updike og Lehane; men Chad gør det. De kan noget med deres sportsfortællinger, de amerikanere.

Cover til Hitch 22

TOBIAS HAVMAND, Stifter og redaktør hos ATLAS

Christopher Hitchens: Hitch 22 (2010)

I sidste uge gik en kamplysten ordkriger bort. Christopher Hitchens døde af kræft efter længere tids sygdom. Hitchens levede til en vis grad op til klicheen om, at man nødvendigvis må være revolutionær i sin ungdom for at blive reaktionær i sin alderdom, og gik fra at være international socialist og barrikadekæmper i ’68 til at være tilhænger af Irakkrigen og gnide næse med Wolfovitz og resten af USA’s neokonservative slæng. Men samtidig var han en intellektuel af den gamle skole, der læste helt utroligt mange bøger af enhver slags og brugte dem som kritisk afsæt for at angribe almene opfattelser af vigtige spørgsmål, uanset om det var religion, kongehuse, kurder-spørgsmålet eller kendte og ukendte litterære ledestjerner og samtidig hele tiden bevarede en idealistisk indignation som sit udgangspunkt.

Hitchens selvbiografi Hitch 22 er en indførsel i den intellektuelle superelite med humor, vid og faktisk også beskedenhed. Fra vennen Martin Amis, over Salman Rushdie til Edward Said og Jorge Luis Borges og rigtig mange andre, Hitchens har delt vid og prutttevittigheder med. Og en erindringsbog, der indeholder en episode som den, hvor Hitchens første gang møder Margareth Thatcher efter at have svinet hende til i sin venstreorienterede avis, og han ender med at blive smækket bagi og blive kaldt en ’naughty boy’ er ikke spild af tid.

Imre Kertész: Diverse

ATLAS har netop været i Ungarn og hygger sig med nobelprisvinderen fra 2002 (der ikke længere bor i Ungarn, men i Berlin). Kertész skriver klart og bedragende enkelt om komplekse emner, ikke mindst undertrykkelse og oplevelserne som jøde med først nazisterne og siden kommunisterne. Det kunne f.eks. være Kaddish for et ufødt barn, Detektivhistorie, eller Fiasco, der er den sidste del af hans trilogi om en person, der vel mere eller mindre er ham selv, og som vender hjem til det kommunistiske Ungarn efter en tur i Auschwitz.

E.L. Doctorow: Homer & Langley (org. 2009, da. 2011)

Da E.L. Doctorow roman om brødrene Homer og Langley Collyer udkom, fokuserede medierne hovedsaligt på den sensationelle historie om de to overklassebrødres samlermani. De to newyorkere, der samlede skrammel, inklusiv pianoer, komfurer, cykler, en Ford-T, helt utrolig mange aviser og utrolig meget andet, indtil deres hus var ved at implodere, og dyngerne bogstavelig talt kvaste dem (i hvert fald den ene), blev set som symbolet på en forbrugskultur og samlermani, der driver verden mod sin undergang. Men brødrenes fabel er snarere en prisme, der vendes mod New York, USA og verden. Brødrerne søger ikke at samle verden i deres hus, men snarere at samle bidder af den og rekonstruere den, som verden egentlig skulle have været. Som når Langley, den ældste bror, der er vendt hjem fra 1. Verdenskrig med sennepsgaslunger, søger at skabe en evighedsavis af alle de samlede avisdynger med et mere opbyggeligt verdensbillede. 

Doctorows version af (de virkelige) brødres liv er bestemt ikke biografisk. I virkeligheden døde de to brødre kort efter hinanden i 1947, mens Doctorows Homer & Langley først døde engang sidst i 60erne eller først i 70erne. På den måde bliver de også i høj grad iagttagere af et amerikansk århundrede, og det afspejles også i de gæster, der med lange mellemrum inviteres indenfor i huset og fortællingen. Uanset om det er gangsteren i 20’erne eller blomsterbørnene i 60erne, er det folk, der har valgt at stå udenfor systemet. Resten af samfundet presser sig ind på det stadigt mere klaustrofobiske hus med påbud, krav og konventioner, mens brødrene desperat, knarvornt og mere og mere paranoidt kæmper for at holde virkeligheden ude. I sidste ende bliver de så kvast som alle, der kæmper mod idioti, but there you go.

-

TOMMY HEISZ. Rockskribent hos ATLAS

Dorian Lynskey: 33 Revolutions Per Minute – A History of Protest Songs (2011)

Musik kan vække følelser og sætte tanker i gang. Men kan musik også ændre et samfund? I sit mammutværk af en bog, 33 Revolutions Per Minute, giver Dorian Lynskey over godt og vel 800 sider en bred indføring i protestsangens historie fra Woody Guthrie til Rage Against The Machine. Når jeg netop nævner de to navne, er det ikke helt tilfældigt, for bogens største styrke er, at den betragter protestsangen gennem en befriende bred optik. Vi har jo læst om og Dylan, Baez og co. tusind gange før. Men når også navne som Fela Kuti, James Brown, Public Enemy og Green Day (!) kommer i spil, bliver perspektivet meget mere interessant.

Gyrðir Elíasson: Mellem Træerne (2011)

Vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2011 er ubestridt årets læseoplevelse. 47 skarptskårne noveller, der sjældent strækker sig over mere end fire sider hver. Sproget er præcist og konkret, fortællingerne er skrællet helt ind til benet, og miljøet er så eminent beskrevet, at den nordiske dis bliver hængende i luften, længe efter man har lagt bogen fra sig. For det meste holder Elíasson sig på det realistiske plan, men man kan ikke tage sagaøen ud af forfatteren. Pludselig dukker et fælt monster op fra under mudderet. Men som det er tilfældet med alle andre virkemidler i bogen, er magien doseret perfekt.

Peter Laugesen/Jóanes Nielsen: Smukke fejltagelser (2011)

Brabrand-Torshavn 1-1. To gamle digtere, en fra en Aarhus-forstad og en fra en forblæst øgruppe i Nordatlanten, mødes til den hårdeste jamsession i den her ædelsten af en digtsamling. Med stor humor, sprogligt bid og masser af alderssvarende refleksion skriver de to på skift om livet og det, der kommer bagefter: ”Vi ligner bygninger, der lyser så smukt på stille aftener / vi er ikke til at skelne fra kloakkerne, der fører aborter ud på de dybe vande.” (JN).