Rilke, Kafka og Jens Peter
»Kun få af alle mine bøger er mig uundværlige, og to er tilmed altid blandt mine ting hvor end jeg befinder mig. De er også om mig her: Biblen og den store danske digter Jens Peter Jacobsens bøger.« Ordene er Rainer Maria Rilkes, der i et brev til Franz Xaver Kappus skriver om nødvendigheden i at orientere sig i forfatterskaber med dybde og evighed, som han formulerer det.
At Rilke i 1903 pegede på J.P. Jacobsen som en af sine inspirationskilder, er ikke nogen hemmelighed: Rilkes prosaværk Die Aufzeichungen des Malte Laurids Brigge er en komposition over Jacobsens anden roman Niels Lyhne fra 1880, hvis bærende tematiske figur er døden; at man må dø sin egen individuelle død. Den individuelle død, eller den svære død som Morten Høi Jensen foreslår, er netop drivkraften i biografien om J.P. Jacobsen. Det er det livssyn og ateistiske udsagn som Marie fremlægger for magisteren Ludvig Holberg i Fru Marie Grubbe: Jeg tror, at hvert menneske lever sit eget liv og dør sin egen død. Denne sætning synes Morten Høi Jensen at sætte som overskrift på J. P. Jacobsens liv og værk.
For som frugten bærer sin kerne, bærer vi i livet også døden, d
