Print artikel

Rilke, Kafka og Jens Peter

Anmeldelse
10.04.18
I 'A Difficult Death' har Morten Høi Jensen skrevet en biografi, der placerer J.P. Jacobsens værk centralt i europæisk litteraturhistorie.

»Kun få af alle mine bøger er mig uundværlige, og to er tilmed altid blandt mine ting hvor end jeg befinder mig. De er også om mig her: Biblen og den store danske digter Jens Peter Jacobsens bøger.« Ordene er Rainer Maria Rilkes, der i et brev til Franz Xaver Kappus skriver om nødvendigheden i at orientere sig i forfatterskaber med dybde og evighed, som han formulerer det.

At Rilke i 1903 pegede på J.P. Jacobsen som en af sine inspirationskilder, er ikke nogen hemmelighed: Rilkes prosaværk Die Aufzeichungen des Malte Laurids Brigge er en komposition over Jacobsens anden roman Niels Lyhne fra 1880, hvis bærende tematiske figur er døden; at man må dø sin egen individuelle død. Den individuelle død, eller den svære død som Morten Høi Jensen foreslår, er netop drivkraften i biografien om J.P. Jacobsen. Det er det livssyn og ateistiske udsagn som Marie fremlægger for magisteren Ludvig Holberg i Fru Marie Grubbe: Jeg tror, at hvert menneske lever sit eget liv og dør sin egen død. Denne sætning synes Morten Høi Jensen at sætte som overskrift på J. P. Jacobsens liv og værk.

For som frugten bærer sin kerne, bærer vi i livet også døden, det har intet med gud at gøre

Jens Peter Jacobsen var den ældste i en søskendeflok på fire. Han voksede op i Thisted, hvor han også døde i sine forældres købmandshjem af tuberkulose i en alder af 38 år. Han var en poetisk yngling, og et geni indenfor biologi og botanik, og med disse gudløse evner rejste Jens Peter fra Thisted til København for at studere. Her bliver han en del af det intellektuelle miljø omkring Georg og Edvard Brandes, hvor han først bliver kendt som en radikal tænker, oversætter af Darwin, fattig studerende og siden poet, da Jacobsen mere eller mindre tilfældigt læser op fra sin tekst En arabesk. Herefter udvikler Jacobsens forfatterskab sig med en langsomhed a la Flaubert, i modsætning til den samtidige Herman Bang, men med en tyngde og originalitet som få og fem år efter udgivelsen af Niels Lyhne bliver købmandssønnen fra Thisted indhentet af døden.

Som akademisk formidling er Morten Høi Jensens debut engageret og velskrevet. Bogen er udgivet af Yale University Press (!) og forsynet med forord af den prominente amerikanske litterat James Wood. Det særlige ved bogen er i dansk kontekst, at Jacobsen nu introduceres internationalt som en betydningsfuld forfatter i litteraturhistorien som sådan.

Hvad der kan forekomme mere eller mindre sensationelt er J.P. Jacobsens centrale placering i den litterære modernismes begyndelse. »Copenhagen was the first real battleground of European Modernism« skriver Morten Høi Jensen og underbygger løbende pointen med referencer til dem (Thomas Mann, James Joyce, Kafka o.s.v.), der læste Jacobsen og blev inspireret af hans vegetative opgør med gud og troen på livet efter døden. For som frugten bærer sin kerne, bærer vi i livet også døden, det har intet med gud at gøre, og dette var tanken, som gjorde J.P. Jacobsens bøger til genstand for studier hos modernismens største og dét forfatterskab med dybde og evighed belyser A Difficult Death ret så fornemt.