Der er gået Mad Men i litteraturen

At kalde Mad Men en succes er en underdrivelse. Serien har ryddet bordet ved prisuddelinger, banet vej for utallige efterligninger og alt, hvad der kan associeres med 60’erne, er blevet trendy siden første afsnit rullede over skærmen i 2007. Således har modebranchen genoplivet den højtaljede nederdel, dikteret jakkesæt samt nyfriseret hår med sideskilning. Musikbranchen har kopieret de jazzede sangerinder og pustet liv i hele tre Broadway klassikere fra 1960’erne. Dertil kan man føje de mindre politisk korrekte tendenser som kæderygning og sjusser efter arbejdet (utroskab lader vi stå uden for, da det vist aldrig rigtigt er gået af mode).

Heller ikke litteraturen har kunne se sig upåvirket. Da Don Draper i begyndelsen af anden sæson gengav Frank O’Haras digt Mayakovsky fra samlingen Meditations in an Emergency, røg bogen ind på top 50 over mest solgte på Amazon. Det er befriende, når støvsamlende klassikere igen ryger ned fra reolen. Men et nærmere studie af seriens litterære referencer kan også bidrage til nye tolkninger. En af årsagerne til seriens popularitet er netop, at den er gennemført ned til mindste detalje. En viden om bøgerne giver derfor et dybere indblik i tid