Da gud var en kanin

1968

Jeg besluttede mig for at komme til verden, netop som min mor stod af bussen efter en resultatløs indkøbstur til Ilford. Hun var taget af sted for at bytte et par bukser, og fordi jeg skiftede stilling, blev hun så distraheret, at hun umuligt kunne bestemme sig til, om det skulle være cowboybukser med lapper eller trompetbukser af fløjl, og da hun frygtede, at mit fødested skulle blive et stormagasin, tog hun den anstrengende tur tilbage til det sikre postnummerområde, hvor vandet gik, netop som himlen åbnede sine sluser. Og på de sidste femogtres meter hjem til fods løb fostervandet og decemberregnen sammen og snoede sig ned i rendestenen, indtil livets ring var sluttet på en bemærkelsesværdig og, kunne man vel sige, poetisk måde.

En sygeplejerske, der egentlig havde fri, hjalp mig til verden i mine forældres soveværelse på en edderdunsdyne, som de

11havde vundet i et lotteri, og efter hurtige toogtyve minutters fødselsveer kom mit hoved til syne, og sygeplejersken råbte pres!, og min far råbte pres!, og min mor pressede, og jeg smut- tede ubesværet ud og ind i dette sagnomspundne år. Det år Paris gik på gaderne. Det år med Tet-offensi