Sundhedsreformens sidste dage?
Det var over 30 år siden, at det sidst var lykkedes med en større reform på sundhedsområdet i USA, og Demokratiske præsidenter har brændt sig på emnet på stribe. Sundhedsområdet har rent politisk haft en omblæst historie, da det udfordrer de grundlæggende skillelinjer mellem privat ansvar for eget liv, og statens forpligtigelser for sine borgere. I dette tilfælde om staten har et ansvar for borgernes helbred, hvis disse bliver syge, eller om det skal være op til den enkelte, om man vælger at tilkøbe sig sygehusbehandling. Parallelt med dette ideologiske spørgsmål måtte man forholde sig til en konkret situation, hvor man brugte langt flere penge på området end andre vestlige lande, men samtidig havde millioner af borgere uden adgang til andet end den mest basale omsorg.
Da de vigtigste økonomiske lappeløsninger, der skulle bringe USA gennem krisen, således var gennemført, iværksatte Obama et større arbejde, der skulle sikre en reform med et tværpolitisk stempel. Da sundhedsområdet altså er tæt forbundet med problemstillinger omkring selve samfundets grundlæggende indretning, ønskede man ikke at forsøge, at brutalt presse en reform igennem.
Obama var derudover blevet
