Den syriske revolution føres med fire pakker cigaretter om dagen
Hvem er det, der udgør den syriske revolution? Den syriske revolution har tre grupper: urbane overlevende fra 2001’s kortvarige dissidentbevægelse, kaldet Foråret i Damaskus, de rettighedsløse klasser i landdistrikter og byområder og endelig den traditionelle opposition.
Lokale fortællinger, ikke dissidenter i udlandet eller udenlandske grupper, skaber og driver denne revolution. Men nogle internationale analytikere er blinde over for menneskene i vores revolution.
De traditionelle aktivister
En væsentlig motor for den syriske revolution udgøres af dem, der indledte deres aktivisme under det kortvarige Forår i Damaskus i foråret 2001. Veluddannede unge, der dengang var i deres sene teenageår og i 20'erne og 30'erne.
De er for det meste sekulære (og i øvrigt ryger de efter min erfaring ofte tre eller fire pakker cigaretter om dagen). Disse demokratiforkæmpere dannede for et årti siden grupper såsom Committees for the Defense of Democratic Freedoms. For eksempel var den unge kurdiske demokratiaktivist Jiwan Ayo aktiv i denne kommitte, men blev fængslet under revolutionen, i september sidste år. Og nu har disse demokratifortalere også hevet