Der er så meget Luna forstår
'Der er så meget kvinder forstår' hedder Luna Christofis foredrag. Og der er rigtig meget, Luna forstår. For hun er kvinde og fodbold-aficionado. Det er hende, Schmeichel altid stiller om til hjemme fra studiet, når de sender Champions League kampe på 3+. Så rapporterer hun direkte fra sidelinjen og interviewer alle de store spillere på spansk, italiensk, tysk, ja, you name it.
I det foredrag, som Luna forleden gav på Cinemateket (der for øvrigt kører en række anbefalelsesværdige fodboldfilm som optakt til VM) fortæller hun om sin egen tilgang til fodboldspillet, og hvorfor der er gode grunde til, at kvinder sagtens kan finde den verden interessant. Jeg fik lejlighed til at møde hende til en både lærerig og hyggelig snak om lidt af det samme, inden hun skulle på.
Hun slår mig straks som et meget indtagende menneske, et af dem, der bare rammer dig i kraft af deres store vid og gennemtrængende lidenskab. Du kan ikke undgå at blive revet med (så du sågar til tider glemmer at få skriblet ordentligt ned…), når hun begejstret og forførende fortæller om, hvorfor Messi er verdens bedste fodboldspiller lige nu. Hvordan det er en fysisk kraftpræstation, når