Hvorfor mænd går i krig

Hvem bryder sig egentlig om krig i en tid, hvor 68’oprør, Vietnamkrig og almindelig oplysning for længst har gjort op med de værste nationalistiske ideér, jaget de mest glorificerende macho-billeder på flugt og sat et ansigt på den navnløse fjende, så det er lidt sværere at hade ham? A hero ain´t nothing but a sandwich, siger det amerikanske ordsprog, og kritisk journalistik, film og bøger har for længst skudt hul i de mest stereotype og endimensionelle billeder.

Men sandheden er, at krig og hvad det gør ved (først og fremmest) mænd fascinerer mere end nogensinde, og der bliver skrevet mere end nogensinde om krigens væsen. Det er ofte blevet sagt, at krige definerer deres samtid. At de markerer paradigmeskift. Litterært har krigene dannet forlæg for nogle af de største forfatterskaber, særligt amerikanske, og bøger som Remarques Intet nyt fra Vestfronten, Hemingways Farvel til våbnene, Norman Mailers De Nøgne og de Døde og Michael Herrs Dispatches. Bøger, der har domineret deres samtid. Og netop nu er nutidens billede af en generations krig ved at tegne sig, det billede som vil danne baggrunden for næste generations stadig mere