På rejse i den rådne croissant

OLLIERGUERS – »Da jeg var barn, var der 56 børn her i gaden,« forklarer Jean Zelazny, mens hans kone Marie-Claude tager aftensmaden af bordet. »Om morgenen og om aftenen lød fløjten, halvotte, halvet fra fabrikken, og gaderne blev fyldt med folk, det plejede at være det industrielle centrum i området. I dag er der ingen. Alle flytter væk,« siger den pensionerede landsbylæge og markerer med en nedadskridende hånd, hvordan udviklingen er gået, startende for 20 år siden, og hastigt accellerende de seneste år.

Fabrikken, han taler om, ligger for enden af den tidligere så børnefyldte gade på den anden side af Dore-floden, men dens haller, som producerede bajonetter til de franske soldater under 1. Verdenskrig og siden klippemaskiner til republikkens frisører og fårefarmere, er for længst lukket, og dens produktion flyttet til Kina, Mexico, Indonesien, eller hvor den slags nu forsvinder hen, efterladende den gamle fabrik i bunden af dalen som et smukt, men musealt industrielt bidrag til en by, hvor fortiden allerede synes rigeligt præsent i forvejen.

I dag er der ingen børn i den korte gade, og landsbylægens voksne børn er også for længst flytt