Min iranske forlovelse

»Jeg vil gerne spørge dig om to ting, Thomas. For det første: Frier du til min datter, fordi I skal sammen til Iran? Vi kan sagtens fortælle familien, at I er forlovet, uden at I egentlig er det. Det er for stor en beslutning til, at du bør føle dig presset til at tage den. Og for det andet: Hvad fik dig til at tro, at du behøver min eller min ex-mands velsignelse?«

Min svigermor sidder i den ene ende af den store, hvide lædersofa, mens jeg selv har indtaget en afventende position i modsatte ende. Huset er tomt, min kæreste er her ikke, for det er meningen, at mig og svigermor skal have en snak under fire øjne. Om hvad, erfarer jeg først i dette øjeblik, men mit svar falder stadig prompte omend forsigtigt:

»Jeg ved godt, at det ikke er nødvendigt, at vi er rigtig forlovet, når vi tager af sted. Men hvis jeg skal lyve over for min svigerfamilie, første gang jeg møder dem, skal jeg have en god grund. Det har jeg ikke. Jeg er indstillet på at leve resten af mit liv med Shirin og føler mig parat. Jeg frier ikke, fordi vi skal til Iran, men rejsen har været en anledning til at overveje, hvor langt vores forhold er nået. Når jeg spørger både dig og din e