Arven efter Detroit

Den falmede storby Detroit ramte bunden i juli, da den blev den største amerikanske by nogensinde til at indgive konkursbegæring. Dermed kulminerede årtiers krise for bilbyen, der i sine velmagtsdage var kendt som et af verdens industrielle midtpunkter og havde omkring to millioner indbyggere – et tal der i dag er faldet til blot 700.000.

Konsekvenserne har indtil videre været begrænset til byen selv, men spørgsmålet er, hvilken indenrigspolitisk betydning konkursen får. Efterspillet er desuden langtfra afsluttet endnu, og nu starter slagsmålet, om hvem der skal have resterne af Detroits værdier. Et slagsmål der kommer til at køre i de amerikanske retssale.

Edward Ashbee er Associate Professor ved Department of Business and Politics, Copenhagen Business School, og han ser netop det retslige efterspil, som det der kan få størst betydning for resten af USA.

»Nu hvor konkursen får lov at gå ind i næste fase, vil der opstå frygt og usikkerhed blandt fagforeninger og de lokale amerikanere med pensioner bundet til Detroit. Frygten går på, at de står sidst i køen til at få deres penge, når byens store investorer har trukket deres beløb ud af konkursboet,« forklarer ha