Ordet eller hensigten?
Den amerikanske Højesterets vigtigste opgave er at varetage, at Forfatningen respekteres af lovgivere og lavere domstole, men hvordan dette effektueres er et evindeligt stridsspørgsmål. Opgaven er at udlede konkrete afgørelser ud fra generelle formuleringer i de gamle tekster. Desværre er der ingen endegyldigt rigtige eller forkerte svar, og anklager om en stigende politisering af institutionen bliver rutinemæssigt fremlagt.
Højesteret består af ni dommere, der sidder så længe de ønsker, eller til de går bort. De nomineres af den siddende præsident, men skal godkendes af Senatet.
Deres rolle er groft sagt at beskytte den enkelte borger mod centralregeringen og de enkelte staters magtapparat ved at sørge for, at forfatningen respekteres. Det er et klassisk eksempel på ”magtens tredeling”.
Efter etableringen af USA som nation, havde man med forfatningen og dens senere tilføjelser, forsøgt at skabe et fundament for, hvad man mente var det ideelle samfund. Højesteret var ikke nødvendigvis tiltænkt en afgørende rolle i dette samfund. Magten blev delt mellem Præsidenten, Kongressen og Domstolene, så ingen fik for meget at sige, og man kunne holde lidt øje med hinand