»Men han har jo ikke noget på«

Donald Trump spiller klaver foran et fyldt stadium. »Just a small-town girl,« synger han, »livin’ in a lonely world«. Publikum hujer og klapper, og med ét står præsidenten på en scene med en elguitar og omringet af letpåklædte kvindelige dansere.

I Nationalmuseets festsal sidder folk og griner af skærmen. Så hører jeg en mand bag mig hviske til sin siddemakker: »det er jo ikke sjovt«. Lidt ligesom drengen i Kejserens nye klæder, der som den eneste tør sige, at kejseren ikke har noget på.

Men videoen er sjov, simpelthen fordi den er så latterlig. Som den politiske teoretiker Lisa Wedeen siger, er det ikke engang en deep-fake. Der er overhovedet ikke lagt kræfter i at få det til at ligne, at Trumps fingre rammer tangenterne.

»Det er morsomt og dybt foruroligende på samme tid,« uddyber hun. Og så er scenen sat for samtalen, som er del af Copenhagen Conversations, en serie om, »hvordan vi kan forholde os til det at leve i tiden,« som der står på Nationalmuseets hjemmeside. I dag er det autokratiernes tilbagekomst, der er på skemaet. På scenen sidder Lisa Wedeen og Lea Ypi.

Lea Ypi er forfatter og politisk filosof.