Det mest danske problem, jeg overhovedet kan forestille mig

Jeg ser sjældent valg-tv under en valgkamp. Der er en skepsis, jeg ikke kan lægge fra mig, når det hvert fjerde år bliver tid til at se de velfriserede og velforberedte partiformænd og -kvinder levere deres tight five foran rullende kameraer på ugentlig basis, og altid se både budskaber og udspil blive mere og mere udvandede uge for uge, alt efter hvordan de politiske vinde vajer. Af samme årsag var et program som TV2’s Højskolen nok tiltænkt en skeptiker som mig.

I løbet af programrækkens fire episoder indkvarteres alle partiledere på Ryslinge Højskole i et døgn, hvor de på skift debatterer med hinanden – i firemandsgrupper eller en-til-en – bliver interviewet af vært og tovholder Natasja Crone eller holder, ja, frikvarter. Når døgnet er gået, samles alle deltagere til en fælles samtale om visioner for Danmark bredt set. Tanken med formatet er vel, at den lidt mere rolige rammesætning skal give plads til nogle ligeledes rolige samtaler – og det formår programmerne også at præsentere, men efter at have set alle fire episoder må jeg nok sande, at det også kan blive lige roligt nok til sådan en som mig.

Det er fra første anslag ret tydeligt, at det he