Hvorfor tage livet af sig selv, når man kan spise pasta?

Lige godt halvvejs i ungarske Antal Szerbs Rejsende i måneskin diagnosticerer hovedkarakteren Mihály sig selv. Han skulle egentlig have nydt sin bryllupsrejse i Italien med sin hustru, Erzsi, men da det nygifte og kultiverede par bliver skilt fra hinanden efter at have forvekslet nogle toge, gør han ikke så meget mere ved det, for han har større problemer: »Jeg lider af akut nostalgi. Jeg vil gerne være ung igen. Findes der et middel mod det?« spørger han en engelsk excentriker, der afkræfter.

Italien er ellers som bekendt en yndet destination i dannelsesrejselitteraturen, ikke mindst takket være Goethe, som også spøger lidt undervejs. Men gennem både Ravenna, Siena, Firenze og Rom begynder Mihály at lide af en snigende dødsangst og hallucinatoriske malstrømme. Det hænger ikke mindst sammen med, at han som religionshistoriker, i stedet for en akademisk karriere, er blevet kørt i stilling over de sidste 15 år i sin fars virksomhed tilbage i Pest:

»Alle de personer og ting, der forfulgte ham, årene og institutionerne tog form som et uhyre i hans hjerne fyldt med syner, hvor han fornemmede den fædrene fabrik som en kæmpemæssig jernstang løftet til slag, men der