Forfærdelige fremtider

Global opvarmning, plasticfyldte oceaner, stigende ulighed, politisk ustabilitet og kapitalistiske samfunds dekadente festen sig selvforglemmende ind i undergangen a la romerriget før kollapset. Det handler om, hvor galt det muligvis går, hvis vi fortsætter ud ad de stier, vi måske lidt for længe har befundet os på. Det handler om dystopien i litteraturen i dag. Der sker i disse år en revitalisering af genren: det pessimistiske fremtidsscenario. Præcis som vi kender det fra klassikere som Orwells 1984 eller Huxleys Fagre nye verden.

På trods af, at vi er rigere end nogensinde før, lever længere og mere sikkert (i hvert fald her i i-landene, som sjovt nok er der, hvor dystopigenren er opstået, og hvor den igen huserer så voldsomt), skriver forfattere dystre fremtidsscenarier som aldrig før. Tidens politiske, økonomiske og miljømæssige omvæltninger kalder tydeligvis de skønlitterære forfattere til tasterne.

Ifølge en artikel af Harvard-historieprofessoren Jill Lepore i The New Yorker, opstod dystopien som et modsvar til oplysningstidens fremskridtstro og de jublende utopier, der voksede ud af denne epoke, begyndende med Thomas Mores Utopia fr