Det europæiske svigt
-Hvorfor er den nuværende fordeling af flygtninge på globalt plan uretfærdig?
»Vi har rekordmange flygtninge i verden – op imod 65 millioner – og hvis vi kigger på, hvordan de er fordelt, så er – ifølge UNHCR (FN’s Flygtningehøjkommisariat, red.) – 86 % af dem i nærområderne. Hvis vi kigger på den store flygtningekrise lige nu, ikke mindst med Syrien og de syriske flygtninge, så er der rigtig mange internally discplaced, det vil sige, de er stadig i Syrien, men har været nødt til at flygte derfra, hvor de boede. Men af dem, som er ude af Syrien, er op imod 2,5 millioner i Tyrkiet, over 1 million i Libanon og over 600.000 i Jordan og det er de officielle, registrerede tal – i realiteten er det større tal, vi taler om. Og uanset hvad man mener om immigration og virkningerne af immigration på længere sigt, så må man nok sige, at flygtninge på kort – og måske mellemlangt sigt er en økonomisk byrde at håndtere. Så hvis man kigger på det som en byrdefordeling, ligesom med alle mulige andre fordelingsspørgsmål, hvor man diskuterer retfærdighed og uretfærdighed, så er det en meget ulige fordeling. Der er jo ikke nogen speciel grund til, at lige præcis d