»Men det her er Balkan«
Sproget er en del af menneskets sjæl. Sådan skrev Johann Gottfried Herder 1772 i sit essay Afhandling om sprogets oprindelse, og den observation synes at vække genklang i Europas politiske landskab anno 2017. Her rimer sprog på fællesskab, nationalstat og vellykket integration, og det er ikke nogen ny opfindelse. Ifølge den britiske historiker Eric Hobsbawm, udgør sprog kernen i nationalstaten, fordi sprog er associeret med etnicitet. Det betyder, ifølge Hobsbawm, at etnicitet og nationalisme er tæt sammenvævet, hvorfor etniske konflikter hurtigt kan blive et spørgsmål om nationalistisk politik.
Sprogets betydning fik konkret udtryk d. 27. april i år, da en gruppe højreradikale demonstranter stormede det makedoniske parlament i landets hovedstad Skopje. Under højlydte råb og med det makedonske flag vajende i luften angreb demonstranterne flere af de tilstedeværende parlamentsmedlemmer. Zoran Zaev, lederen af det socialdemokratiske parti SDSM, blev ramt i hovedet af en stol, og billeder fra aftenen viser ham holde hænderne afværgende frem foran sig, mens han bløder kraftigt fra panden. Protesten var organiseret af støtter fra landets national-konservative parti VMR
