Hvad folkestyret kan lære af Ice Cube

Det starter ofte med spredte glimt i medierne, nogle nævenyttige graverjournalister, et debatindlæg her, en kronik der, og så blusser det op og bliver til en decideret sag. Sagen får fart, der bliver afsløret ting, skeletterne finder vej ud af skabene. Så sad der åbenbart en menig kontorfunktionær i Taastrup og udbetalte milliardbeløb, og samtidig var der nogle, der lukkede ørerne for alle advarsler og iværksatte et elektronisk inddrivelsessystem, der slet ikke virkede, og så mangler der pludselig 100 milliarder kroner, som man nok aldrig får kradset ind. Presset på regeringen vokser: vi må have en kommission, der kan kulegrave forløbet og placere et ansvar. Regeringen bøjer sig og nedsætter den kommission, og kommissionen går i gang med sit arbejde og så, ja, hvad så?

Som regel varer kommissionens arbejde så længe, at en ny regering for længst er kommet til, og denne her nye regering har ikke noget ejerskab over kommissionen, og derfor vælger den næsten altid at overhøre anbefalingerne, ignorere konklusionerne. Sommetider lukker en nytiltrådt regering ligefrem forgængerens kommissioner, som vi så Lars Løkke Rasmussen lukke Irak-kommissionen, der havde til formål at afdækk