»Mig selv. Strædet. Broen – ja – genialt? Ja«

I forestillingen Status, der er baseret på Erlend Loes roman af samme navn, møder vi den lettere fallerede digter Nina Faber, som efter mange år endelig er klar til at udgive en ny digtsamling. Hendes digte havde en fast læserskare og fik da også nogle gode anmeldelser i 70’erne, men »mod 1980’ernes og 90’ernes formeksperimenter var Nina Fabers følsomme lyrik dømt til at tabe«, som hendes middelmådige redaktør Cato forklarer i begyndelsen af forestillingen. Det kan godt være, at tiden ikke har været på Nina Fabers side, men man begynder dog også ret hurtigt at tvivle mere grundlæggende på hendes kunstneriske sensibilitet. Hun har tilbragt en periode i Istanbul, efter sigende på grund af en mere eller mindre diffus kærlighedsaffære, afhængigt af hvem man spørger. Og nu har hun så skrevet en digtsamling om en bro over Bosporusstrædet:  »Jeg gik ikke over broen, jeg beskrev den. Der er tale om variationer: Broen. Mig selv. Broen. Strædet. Mig selv. Strædet. Broen – ja – genialt? Ja« som hun selv forklarer, så man får lyst til at lægge den fiktive digtsamling langt væk.

Nina Faber, som spilles af Tammi Øst, er virkelig sjov. Desperat efter at fastholde den mystik, hun