»Jeg kom her bare for at tage et bad«

Det første der sker i dag. Lyden af kommentatorernes stemmer ud i den varme dag. Jørgen Leth der siger »Der er ikke et dårligt Roubaix«. De andre, der lidt tøvende bekræfter. Det er Tom Boonens sidste løb. Den legendariske Boonen. En cykelrytter der smadrer Lamborghinier og tager kokain udenfor sæsonen. Boonen er oldschool. Han er på mange måder den pensionerede Fabian Cancellaras modsætning. Cancellara var feltets naturlige leder. Han talte på vegne af feltet, kontrollerede det og udviste en naturlig autoritet. Cancellara talte også imod doping, og talte for en løsning, hvor man forkortede løbene. Gjorde dem lettere, mindre anstrengende. Sådan er Boonen ikke. Han holder kæft og kører videre.

Solen skinner i Nordfrankrig. Det blæser og støvet hvirvles op over feltet, der bevæger sig igennem landskabet. De har vinden i ryggen, og det går stærkt. Rigtig stærkt. De første 50 kilometer bliver tilbagelagt på en time, og derfor er der endnu ikke kommet et udbrud afsted. Feltet er en stor masse, og det er endnu muligt at overskue hele løbet. Flere forsøger at komme fri af feltet. Lars Bak, Mads Würtz Schmidt og Michael Mørkøv forsøger, men nej det lykkes ikke.

Løbet Paris-R