Kærlighed mellem mænd
Spillerne går af banen og der er ikke mange minutter til at kampen fløjtes i gang. Jeg havde egentligt glemt det, men Liverpool-supporternes nok mest berømte ritual sætter i gang. En let lille klaverrundgang spilles over Anfields højtalere og så kommer dét, fodboldens væsen sunget af 45.000. Jeg får en fremmeds hånd på min skulder. Stadion-vugger i ømhed og jeg tager Oliver ind til mig. Han har en tåre i øjenkrogen. Der sker noget i ham, som jeg ikke er en del af. Det er smukt. Oli har haft trøjer, sengetøj, plakater og meget mere med Liverpool siden han var dreng. Han har båret Liverpool med sig alle de steder, hvor han har hørt til: hans barndomsværelse, det nye værelse i Odense, da vores forældre flyttede, hans kammer på efterskolen og senere på mit værelse, da jeg flyttede hjemmefra. Fodbold handler om at høre til. Jeg synger med på You'll never walk alone, så godt jeg kan.
På vej mod Liverpool med Oliver. Gate F4 ligger som den yderste gren i Kastrup Lufthavn. Fire gates samles her og jeg mærker på serviceniveuet og omgivelserne, at det er en billig billet. Tjek ind på hotellet er klokken 20:30 lokal tid. Vi får svært ved at nå det, det går op for mig i køen