Det nye frispark
Fodboldens direkte frispark er sin helt egen disciplin, som kræver teknik, fokus og styrke – alt sammen fundet frem under en pause i spillet, hvor alle stopper op for at fokusere på den udøvende part. En situation, som afskærer de mange spillere, der handler ud fra intuition – på impulsivt at producere et respons på en hurtigt opstået ændring i spillet – og som derfor kan have svært ved at ”fange øjeblikket” i afslutningen.
Frisparksskytten skal på kommando magte at reproducere en fint afpasset følelse af det rigtige træf på bolden. Det kræver mental styrke og fornem sparketeknik.
Det svære er netop, at man hverken skal sparke med vristen eller indersiden. Man skal fremkalde en hybrid, der fanger både vristsparkets fart og indersidens præcision – syntetiseret i en sideskruet bold, der med høj fart udnytter spinnet om egen akse til at finde en alternativ vej mod et blokeret mål.
Når skuddet lykkes ender det i et svirp af en boldkontakt – som en giftig andenserv fra John McEnroe. Og ligesom dennes karakteristiske server foregik med siden til modstanderens servefelt, så foregår tilløb og spark også nærmest parallelt med baglinien. Det giver optimal mulighed for at
