Succes og fiasko hænger uløseligt sammen
Der er et sted i første bind af Marx’ Kapitalen, som bliver ved med at fascinere den amerikanske kulturteoretiker Sianne Ngai. Ikke fordi det er en af bogens mest citerede passager, men fordi det demonstrerer noget afgørende ved tænkningens måde at arbejde på. Marx får læseren til at regne som en kapitalist. Man følger argumentet, lægger tallene sammen, forsøger at forstå logikken i produktionen – og først senere afslører Marx, at han har ført læseren ind i en fejlagtig tænkemåde.
Når teksten – fra kapitalistens perspektiv – detaljeret har regnet alle elementer af produktionen sammen, forventer man automatisk, at profitten må opstå i selve handelen: at kapitalisten simpelthen sælger varen dyrere, end det har kostet at producere den. Men her vender Marx pludselig argumentet. Hvis alle varer på markedet byttes til deres værdi, kan profitten ikke opstå i cirkulationen. Forklaringen må ligge et andet sted.
Det afgørende skridt er at forstå, at arbejdskraften selv er en vare – den eneste vare, der kan producere mere værdi, end den selv koster. Kapitalisten køber arbejderens arbejdskraft for en løn, men i løbet af arbejdsdagen kan arbejderen producere mere værdi,
